Shop

Puffin sort/hvid

399,00DKK
Specifikationer
Vedligeholdelse
Materiale:
Birk
Mål & Vægt:
H: 16 x W: 9 x D: 10 cm
0,25 kg
Produktinformation:
Figuren er lavet af malet birk.
Vedligeholdelse:
Rengør med en fugtig klud.
Om designet

Puffin

Designer og krimiforfatter Sigurjón Pálsson har portrætteret lundefuglen, eller søpapegøjen, som den kaldes i folkemunde, der hvert år markerer forårets komme i hans islandske hjemstavn. Med sin lille træfigur har han indfanget det sympatiske og let melankolske udtryk, som gør den karismatiske fugl så elskelig.

"Jeg har kendt denne smukke fugl siden min barndom, hvor jeg voksede op i Húsavík, en lille fiskerlandsby på Islands nordøstlige kyst. Der er lundefuglen et tegn på forårets komme, ligesom hvalerne, der ankommer til bugten i det tidlige forår. Den store lundekoloni Lundey befandt sig bogstaveligt talt ud for mit soveværelsesvindue, hvor jeg dagligt kunne iagttage fuglene. Derfor betyder lunden noget særligt for mig, og jeg ønsker at alle kan nyde dens selskab, uanset hvor de bor."

Designprocessen startede langt fra den islandske bugt, nemlig mens Sigurjón Pálsson og hans kone befandt sig på Bali. Her skar han de allerførste udgaver af fuglen i Bali-teak, udstyret med en lille økse, hammer og mejsel, som han havde købt på det lokale marked. Sådan blev det, at Puffin blev formgivet i ét stykke træ. Med to små ben som balancestang for den fyldige krop, sidder fuglen og kigger op med bedårende øjne. Den håndmalede træfugl skaber stemning og liv og udgør et hyggeligt indslag i hjemmet.
Designer

Sigurjón Pálsson

Sigurjón Pálsson er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i Danmark. Han startede sin karriere med at designe for andre og efterfølgende i sit eget studie. Udover at have vundet talrige priser for sit design, har Sigurjón udmærket sig som en anerkendt krimiforfatter. I sit design stræber han efter en balanceret kombination af skarphed, funktion og materialer for at opnå et harmonisk, smukt design.

“Når noget ser rigtigt ud, vil det altid være smukkere end når det bare ser smukt ud. Når form, funktion og materialer kombineres på harmonisk vis, er det oftest tilfældet at man ikke behøver at arbejde på udseendet af et design. Nøglen til perfektion er simplicitet. Det har altid været min designregel. Det højeste mål er at nå til minimum – at fjerne alt unødvendigt.