Klik her for at se flere polstermuligheder.
For mere information skriv til os på: [email protected]
Denne Hyg variant skiller sig ud ved sit bløde, draperede ryglæn, der tillader stoffet at tilpasse sig naturligt til stolens runding. Sædet er dertil designet med mere skum, hvilket medvirker til et blødt og indbydende sæde.
Tekstil: Rengør med et rengøringsmiddel til tekstil og polstring. Læder: Rengør med en fugtig klud. Hyppig støvsugning med et blødt mundstykke anbefales både til tekstil og læder for at bevare farve og udseende. Korrekt pleje og vedligeholdelse er vigtig for at bevare et produkts egenskaber og udseende. Se venligst vores relaterede guide for yderligere anbefalinger.
At overføre en følelse til design
Normann Copenhagen præsenterer en moderne, multifunktionel serie, der udmærker sig i komfort og slidstyrke, såvel som i sin evne til at tilføre varme og atmosfære til interiøret.
Hygge handler om at have det rart – tryghed, varme og bekvemmelighed hører til hyggens DNA, og det er disse kvaliteter, som udgør skabelonen for Hyg serien.
Hyg Comfort Chair er det nyeste medlem af Hyg familien. Denne variation skiller sig ud ved sit bløde, draperede ryglæn, der tillader stoffet at tilpasse sig naturligt til stolens runding. Dette skaber indtrykket af et levende stof, der forsigtigt kærtegner stolen, samtidig med at det tilføjer en visuel forestilling om komfort. Sædet er dertil designet med mere skum, hvilket medvirker til et blødt og indbydende sæde til de hyggelige, længerevarende middagsselskaber. Hyg Comfort Chair fås i fuld polstring med vores brede udvalg af tekstiler, hvilket resulterer i en spisebordsstol, der kan tilpasses de ønskede rammer og atmosfære, men uanset tekstilvalg, altid vil udstråle følelsen af hygge og komfort.
Simon Legald
Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.
"Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."