Beskrivelse
Specifikationer
Vedligeholdelse
Beskrivelse
Form-serien kombinerer funktion og æstetik i et enkelt design. Form stolene har en stabil ramme af stål eller træ og et polstret plastiksæde. Materialerne mødes elegant og fremhæver et håndværk i høj kvalitet, der giver stolene et rent og simpelt udtryk. Skab din personlige drømmestol ved at vælge imellem fem smukke tekstiler i høj kvalitet og praktisk, elegant læder – alle i valgfri farve. Med et udvalg af forskellige stoleben, har du mere end 40.000 kombinationer at vælge imellem.
Materiale:
Skal: Plastik og PU skum, Tekstil: Gabriel/Fame, Gabriel/Fame Hybrid, Gabriel/Breeze Fusion, Kvadrat/Steelcut Trio 3, Kvadrat/Remix 2. Sørensen Leather/Ultra, JAB/City Velvet vol. 2. Ben: Lakeret stål, krom, eg, sortlakeret eg eller valnød finér. 
Mål & Vægt:
H: 77 x L: 42,5 x D: 42,5 x SH: 65 cm
Konstruktion
Form leveres samlet.
Vedligeholdelse:
Tekstil: Rengør med et rengøringsmiddel til tekstil og polstring.
Om designet

Form i fuld polster

På rekordtid er Form blevet et af Normann Copenhagens mest populære designs. I tillæg til den oprindelige skal i plastik er Form familien nu udvidet med en fuld polstret version.

Det polstrede sæde fremhæver stolens karakterfulde design, og illustrerer elegant, hvordan Forms stærke designsprog og velovervejede silhuet får en ny sanselig dimension og forøget komfort. Luksuriøse tekstiler og eksklusiv læder blødgør udtrykket og tilføjer designet varme, imens den specieludviklede monteringsløsning af stolens ramme får et fornyet udseende.

Med mere end 40.000 mulige kombinationer, kan du skræddersy og skabe din egen unikke polstrede stol. Sæt fantasien fri og leg med materialer, farvekombinationer og kontraster imellem teksturer, og skab præcis det design du ønsker.

Designet af Simon Legald.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk.”