Shop

Pine bord small mørkegrå

4999,00DKK
Beskrivelse Pine er en kollektion af småborde udført i massivt fyrretræ. Træets åretegninger tilføjer en organisk kvalitet til det skulpturelle design, og gør Pine til et ekspressivt sidebord, der passer ind i enhver indretning. Vælg mellem to bejdsede farver og en naturlig lakeret version. Alle varianter har en beskyttende mat lakering.
Specifikationer
Vedligeholdelse
Downloads
Materiale:
Bejdset & lakeret fyrretræ
Mål & Vægt:
H: 40,6 x Ø: 45 cm
8 kg
Produktinformation:
Lavet af massive fyrretræsplanker. Bordet leveres samlet.
Vedligeholdelse:
Rengør med en fugtig klud.
Om designet

Pine bord

Der er både noget jordbundet nordisk og ekspressivt avantgarde over Normann Copenhagens serie af småborde, der bærer navnet Pine. Bordene er udført i massivt fyrretræ i et karakterfuldt og skulpturelt design.

Valget af fyrretræ er toneangivende for designet af Pine. Træets tydelige årestrækninger tilfører en organisk kvalitet, og den oversete træsort får nyt liv i den legende form. Designer Simon Legald fortæller: 

”Fyrretræ har længe været lidt glemt inden for møbeldesign. Det er synd, for fyrretræet er bestemt ikke uden kvaliteter. Træets flammende åretegninger og karakteristiske duft repræsenterer for mig en nordisk sjælfuldhed og varme. Ikke mindst, giver det rigtigt god mening at anvende et materiale, som findes i store mængder lokalt.”.

Med sin voluminøse, ottekantede fod indtager Pine et hvilket som helst rum med kraft og pondus. Bordets tyngde anfægtes blidt af bordpladens smalle, rundede kantramme, som tilfører visuel lethed til den solide trækonstruktion. Træet fremstår i sin naturlige form eller med en let farvet bejdse, som tillader åretegninger at træde frem.

Designet af Simon Legald