One Step Up

One Step Up

Om designet

En simpel reol

One Step Up er en reol, der kombinerer form, materiale og funktion i et simpelt og enkelt design. Francis Cayouette har været inspireret af stigen som objekt og skabt et nyt fleksibelt møbel, der er ideelt til opbevaring.

Francis Cayouette har benyttet genkendelige elementer fra stigens form og inkorporeret dens flytbare egenskaber. Detaljer, som reolens beslag, er fremhævet og giver den autenticitet. Det naturlige asketræ og de industrielle metalhylder skaber dynamik, og de lækre materialer arbejder flot sammen og skaber et samlet, færdigt udtryk.

Francis Cayouette fortæller: ” Jeg er meget optaget af multi-brugbarhed, dvs. produkter, der kan bruges på flere forskellige måder. Jeg ville designe en fleksibel reol, der nemt og uden en besværlig afmonteringsproces kan flyttes rundt og skabe nye rum i hjemmet eller på kontoret. Ideen om at bruge formen fra den klassiske stige, som jo netop nemt samles og flyttes til det sted i rummet, hvor man skal bruge den, virkede logisk. Det endelige resultat er en reol, der ligner en stige med synlige beslag og træ stel, men som har kvaliteterne og finish, der kendetegner et fedt møbel.”

Designet af Francis Cayouette
Designer

Francis Cayouette

Francis Cayouette er medlem af Dansk Design Center og er uddannet industriel designer fra University of Montreal i 1994. Francis har desuden studeret på anerkendte Les Ateliers i Paris.

“Jeg bliver inspireret af at arbejde på flere forskellige projekter. Det er vigtigt for mig, at jeg starter ethvert projekt med et åbent sind og uden for mange forudindtagede forestillinger. Det kræver hårdt arbejde og forklaringer, men det er sådan nye idéer opstår. Min inspiration kommer ofte, når jeg udfordrer mig selv og jeg lærer meget af, at arbejde i forskellige felter inden for design. Resultatet skal have overraskende elementer, men samtidig være ærligt og ligetil. Når jeg starter et projekt, forsøger jeg at fokusere mindre på produktet og mere på behovene omkring det. Jeg er konstant nysgerrig for, at finde nye fortolkninger og for at forstå den daglige interaktion med et produkt og et rum. Udviklingen i teknologi og materialer giver designeren en større frihed til at skabe et unikt produkt. I mine design forsøger jeg derfor også at skabe mere frihed for brugeren. Alt hvad vi omgiver os med, bør kunne tilpasses konstant omskiftelige situationer i livet. Vores behov vokser, men vores fysiske rum gør ikke. Jeg stræber efter at designe produkter, der gør vores liv nemmere fremfor mere komplicerede.”


Designpris: 

Heima: IF Product Design Award 2010