Era gyngestol
Klassisk, venlig, nostalgisk og kurvet. Sådan kunne man med rette beskrive serien af loungestole, designet af den danske designer Simon Legald. Men Era serien er også meget andet. Formen er velproportioneret, linjerne skarpe og udtrykket nutidigt. Era-serien er designet til at holde igennem flere generationer, og passer ind hos både designfans og børnefamilier, og hos unge par som hos deres bedsteforældre.
Det strømlinede design og høje kvalitet gør Era til en langtidsholdbar og alsidig serie, der nemt imødekommer moderne indretninger med behov for fleksibilitet. De brede hynder og kurvede form giver rig mulighed for komfortabel afslapning og hvile. Uanset om du bruger sofaen til afslapning og læsning, som tv-sofa eller til at sidde med din computer, er Era sofaen behagelig i timevis.
Et væld af tekstiler, farver og ben gør det muligt at designe en personlig sofa, der passer ind i din stue og interiør. Era gyngestolen har en unik beroligende effekt samtidig med, at den bringer et uventet element af bevægelse til indretningen. Den høje ryg tilfører ekstra støtte til nakke og ryg, perfekt til timevis afslapning. Den lave version er derimod ideel til indretning af en lille stue, hvor den visuelt optager mindre plads.
Designet af Simon Legald.
Simon Legald
Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.
”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk.”