Bit

Om designet

Bit skammel

Bit er et skulpturelt og alsidigt møbel, der kan optræde i boligen på talrige måder. Benyt for eksempel Bit som piedestal til en smuk blomsterdekoration, som sidebord til lampen eller som skammel til den ekstra gæst. Bestandige former som monolitter og søjler har inspireret designer Simon Legald i formgivningen af multifunktionelle Bit.

Det stramme udtryk brydes af en karakteristisk, pixeleret overflade takket være små stykker af 100% genbrugsplast fra industri og husholdning. En særlig metode, hvor plastikfragmenter opvarmes til smeltepunktet ved 120 grader, muliggør at genbruge og omsmelte materialet et utal af gange uden at ændre på dets egenskaber. Resultatet er en unik dybde og sammensætning, der gør hvert Bit bord til helt sit eget. Bit kommer i fire, spændende farvekombinationer. Hvor det multifarvede og gråmelerede synliggør produktion og materiale, falder det sorte og hvide bord ydmygt ind i det eksisterende interiør.

Med sin finurlige form og fangende farvespil bringer Bit personlighed ind i enhver indretning. Lad Bit dekorere i butiksvinduet, i lobbyen, på hotelværet eller i hjemmets stue eller børneværelset. Bit vil uden tvivl bringe et smil på læben alle steder, det poserer.