Lunar

Lunar

Om designet

Fuldmåne silhuet

Lunar fås med et elegant bordstel med firpasfod i poleret eller sortlakeret aluminium, der sammen med de talrige muligheder for bordplader lader Lunar udgøre det perfekte side- eller sofabord i enhver indretningsstil.

Varianterne spænder fra egetræets sanselige varme, der er indbegrebet af subtil luksus til et eksklusivt udvalg af italienske marmorplader i dæmpede toner af sort, hvid, kaffe og sand, der bringer eksklusivitet til enhver dekor. Marmor er et naturmateriale, der med varierende visuelle spor, hvirvler og årer understreger stenens iboende skønhed og præsenterer dets mange nuancer som en gestus til beskueren.

Med denne bordkollektion viser Normann Copenhagen endnu en gang bredden i sit møbelsortiment, der imødekommer mangeartede behov i indretninger af private og offentlige rum og understreger samtidig designproducentens ønske om at skabe vedvarende designs, der kan holde sig relevante i generationer.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk.”