Lars Beller Fjetland

Lars Beller Fjetland er vokset op på den norske vestkyst og har altid været fascineret af naturens materialer. Efter at have studeret økonomi i tre år, ledte denne fascination, og lysten til at arbejde inden for et mere kreativt felt, ham til Bergen National Academy of the Arts, hvor han afsluttede med en bachelor i 2012.

 

 

 

Lars Beller Fjetland beskriver sig selv som værende en både nysgerrig og pragmatisk designer. Han lader materialernes kvalitet diktere både designets funktion og æstetik, og han stræber efter at skabe tidløse og holdbare design.

 

 

”For mig er design forenklet og kun det essentielle. Ærligt design. Hvor valg af materialer giver mening både i form af funktion og æstetik. 

 

 

Design er udfordringen om, kun at bruge materialer med iboende kvaliteter, der sikrer et tidløst design, der opfylder dets formål. Ingen billige gimmicks, bare en enkel, simpel forening mellem funktion og skønhed.”