Shop

Eddy bordlampe EU sort

5249,00DKK
Specifikationer
Vedligeholdelse
Lyskilde
Downloads
Materiale:
Presset stål, marmor
Mål & Vægt:
H: 33,6 x Ø: 32 cm
7,8 kg
Produktinformation:
Bordlampen består af en stålskærm med integreret LED-lyskilde og en lampefod lavet i hånddrejet massiv italiensk marmor. Lampeskærm og fod mødes i et rotationspunkt, som skærmen tippes omkring for at regulere lysretningen. Lampen har en rund messingdæmper på lampeskærmens top samt en tekstilledning
Vedligeholdelse:
Rengør med en fugtig klud.
Lyskilde:
Lyskilde: LED chip (kan ikke udskiftes). Lyseffekt: 16,5W. LED levetid: 25000 timer.
Energilabel: Find det her
Om designet

Eddy bordlampe

Bordlampen Eddy er en kunst i proportioner; en luftig skærm svæver over en tung, organisk base og skaber et design i både balance og bevægelse. Stål og marmor udgør hovedelementerne, mens gyldne glimt af messing sætter prikken over i’et på den stemningsfulde lampe.

Eddy bordlampen består af en plan stålskærm med integreret LED-lyskilde, der balancerer på en lampefod hånddrejet i massiv italiensk marmor. Rotationen i forarbejdningen fremhæves af forholdet mellem en smal hals og en voluminøs krop og danner en på samme tid livlig og stram silhuet.

Lampeskærm og lampefod møder hinanden i et gyldent roteringspunkt i form af en skinnende messingkugle, som skærmen tippes omkring for at regulere lysretningen. Med sin nedadrettede skærm belyser Eddy ikke alene sine omgivelser men også sig selv. Lyset kastes ned på marmoren og fremhæver materialets changerende karakter. Bordlampen skaber et blødt lys, som kan tilpasses med den runde messingdæmper, der udgør en raffineret detalje på lampeskærmens top.

Designet af Simon Legald
Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem."Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."