Shop

Imprint håndklæde 70x140 Stripe grå

299,00DKK
Specifikationer
Vedligeholdelse
Materiale:
100% OEKO-TEX bomuld
Mål & Vægt:
H: 140 x L: 70 cm
0,45 kg
Produktinformation:
Imprint håndklæder er lavet af 550g/m2 OEKO-TEX bomuld for god holdbarhed. Imprint findes i to størrelser og fire farver med individuelle prægninger på forsiden; Stripe grå, Slash pistacie, Grid syren og Dot kornblomst. OEKO-TEX er et uafhængigt certificeringssystem for tekstil- og læderprodukter, der sikrer den human-økologiske sikkerhed inden for hele værdikæden.
Vedligeholdelse:
Vask inden brug. Vask med lignende farver ved 60⁰ C.
Om designet

Imprint håndklæde

Opgrader spaoplevelsen i hjemmet med den nye håndklædeserie Imprint, som både betager øjet og forkæler følesansen. Imprint håndklæderne er lavet i en blød OEKO-TEX certificeret bomuld, der strukturvæves i forskellige geometriske designs.

Imprint serien præsenteres i fire delikate, svale nuancer af grå, pistacie, syren og kornblomst-blå. Med inspiration fra præcisionen og repetitionen i tegl og klinkebelægninger har hver farvevariant en unik prægning i overfladen, der giver håndklæderne en særlig taktil karakter. Bagsiden er holdt i frotté med mat finish. De blide toner og stilrene linjer egner sig perfekt til badeværelset, hvor velvære er i højsædet.

Vælg at style farver monokromatisk eller mix nuancerne på kryds og tværs. Imprint håndklæderne kommer i størrelserne 50x100 og 70x140 cm.
Designer

Sofia Bordoni

Sofia Bordoni er uddannet i industrielt design og multimedie ved IUAV Universitetet for Arkitektur i Venedig, Italien. Hun har arbejdet inden for grafisk design for forskellige design studios og kulturelle organisationer og er nu ansat hos Normann Copenhagen, hvor hun arbejder med både grafisk design og produktdesign. Sofia er observatør, og når noget fanger hendes interesse og nysgerrighed, begynder en designproces allerede at folde sig ud i hendes tanker. For Sofia er dette en meget præcis proces, hvorigennem hun kanaliserer sin sans for detaljer og sit øje for former, farver og typografi ind i tidløse og stemningsfulde designs.

"Jeg elsker at mindes min barndom, som var fyldt med farver, papir, blyanter og håndarbejder, og hvor en besættelse af forskellige kreative felter begyndte at vokse i mig. Fotografering: at udvikle analoge billeder. Arkitektur: at se bygninger som former, volumen og materialekombinationer. Typografi: at observere bogstaver som figurer med en forankret karakter. Da jeg indså, at grafisk design er det felt, der er i stand til at samle alle disse lidenskaber, forfulgte jeg det med entusiasme."