Shop

NormNorm lilla 9 cm

179,00DKK
Specifikationer
Vedligeholdelse
Materiale:
Beton
Mål & Vægt:
H: 9 cm
0,256 kg
Produktinformation:
Normies er lavet af malet beton
Vedligeholdelse:
Rengør med en fugtig klud.
Om designet

Normies

Normies er en finurlig familie af dekorationsfigurer skabt i krydsfeltet mellem det det abstrakte og det figurative. De små væsner lader sig ikke identificere som en specifik art, men ikke desto mindre bobler de af personlighed og humør.

Den lille familie opstod ved tilfældighed under en formundersøgelse med ler. Små figurer trådte frem fra de organiske former og blev til en serie af fem individuelle karakterer: Normfred, Normus, NormNorm, Norma og Norm. De håndlavede modeller er efterfølgende 3d scannet og tegnet op, for til slut at blive støbt i beton.

Hver Normie har sin egen farve med et stringent grafisk mønster. Dekorationens lige linjer modsiger og udfordrer de organiske konturer og skaber en fin formmæssig divergens. Særligt øjnene giver Normies personlighed og liv. I de udtryksfulde blikke findes en gådefuld menneskelig lune, som kan give næring til mange fantasifulde fortællinger. Brug dem som et sjovt og hyggeligt indslag i indretningen, som en lille kammerat på sengebordet eller et helt Normie slæng i bogreolen.

Designet af Simon Legald
Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem."Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk."