Shop

Tombola vase H23,5 cm blå

499,00DKK
Dette produkt er desværre ikke på lager.
Specifikationer
Vedligeholdelse
Materiale:
Mundblæst glas
Mål & Vægt:
H: 23,5 x Ø: 19 cm
1,3 kg
Produktinformation:
Lavet af mundblæst glas med en malet overflade.
Vedligeholdelse:
Tåler ikke opvaskemaskine.
Rengør med en fugtig klud.
Om designet

Tombola vase

Tombola er tilfældighedernes spil. En pulje af lodder blandes, hvorefter en vilkårlig række vælges ud. Lidt på samme måde er Tombola vaserne blevet til. Byggeblokke baseret på otte abstrakte former blev samlet i tilfældig rækkefølge for at frembringe glasvasens unikke overfladestruktur.

"En stærk inspirationskilde var modulære byggeklodser som LEGO, men også litteratur fra den franske OULIPO-gruppe, hvor matematik møder ord for at generere kunst. Min største motivation kom fra at observere håndværkere som glasmagere og keramikere, der overfører håndarbejdets unikke karakter til seriel produktion.” - Designer Mendel Heit.

Reliefferne i det farvede glas leger med lys og skygge og giver Tombola vasen et kunstnerisk præg.
Designer

Mendel Heit

Designer Mendel Heit har over de sidste 10 år arbejdet bredt inden for designfeltet: fra indretningsarkitektur til industrielt design. Han har arbejdet med kommercielle projekter og engageret sig i forskning og undervisning. Heit er uddannet i Frankrig (ENSAD Nancy) og Tyskland (HBK Braunschweig), og startede sin karriere i Berlin. I 2010 etablerede han sit eget studie, Mendel Heit Design Lab, hvor han arbejder med glas, porcelæn, beton og keramik, samt 3d printede materialer.

Inspiration kommer fra en blanding af nye teknologier, traditionelt håndværk, det moderne samfund og lokal kulturarv, særligt fascineres han af integrationen af nye fabrikationsteknologier i eksisterende håndværk. For Mendel Heit er design et endeløst skabelsesrum. Som teknologier udvikles og kulturen forandres, finder han stadig nye udfordringer og muligheder at udforske.

“‘Leg og forstå, udforsk og forstør, reducer og fremhæv’ må være en af hovedrutinerne i min kreative tilgang. Og der er altid en hemmelig sti, en skjult vej gennem træerne, som fører til det bedste udsigtspunkt på klippen med udsyn til solnedgangen over havet!”