Heima
HEIMA
Skabt til hygge
Den nordiske tradition for levende lys er essensen bag Heima, der har vundet den prestigefyldte designpris IF Product Design Award 2010. Heima lysestager fås til fyrfadslys, til bloklys, til et enkelt stearinlys, og som firarmet lysestage.
Inspireret af den nordiske kultur for levende lys og 1950'ernes brugskunst i støbejern, har Francis Cayouette skabt lysestager med et genkendeligt design, der hylder det industrielle håndværk og de nordiske traditioner. Den ujævne, nærmest kolde overflade giver Heima lysestage karakter, mens de runde former gør designet moderne.
Francis Cayouette fortæller: ” Begrebet hygge varierer fra person til person. For mig er den nordiske tradition for levende lys lig med hygge. Brugskunst skal have en genkendelighed og en historie, og støbejern er et spændende råt materiale med en historie. Det var naturligt at udvide Heima serien og skabe forskellige lysestager til forskellige typer af lys”.
Designet af Francis Cayouette.
Vundne priser:IF Product Design Award 2010