Drinks glas

Drinks

Om designet

Glas til ren nydelse

Rikke Hagen har designet en eksklusiv serie af glas, der bryder med den klassiske konvention. Glassene kombinerer elegant funktionalitet og nydelse, og designet tager hensyn til aroma, temperatur og volumen af indholdet.

Cognacglassets form lader cognacens aroma komme til sin ret. Det velovervejede design tager hensyn det formelle ved nydelsen af cognac og forstærker oplevelsen af intimitet.

Rikke Hagen fortæller: "Jeg ville designe et cognacglas – den perfekte gave til manden, der har alt. Inspirationen til cognacglasset udspringer af mit eget billede af, hvordan man nyder en god cognac. Jeg vil gerne have, at glasset giver brugeren en følelse af ro – ligesom når man kærtegner en sten i hånden. Stilken blev ved med at irritere mig, så den skar jeg af, og det var sådan cognac glasset blev til. Det virkede indlysende, at lave en mindre version til likør. Likørglassene bliver ofte taget i brug, når jeg har veninder på besøg til en hyggelig aften. Likørglasset er den perfekte feminine gave til kvinder.”

”Ligesom da jeg designede Cognac glasset stammer inspirationen til whiskey glasset fra min passion for at samle sten på stranden. Det, at lege med en sten i hånden i en rolig, meditativ bevægelse, kan sammenfattes i et funktionelt og æstetisk design. Rundingen i bunden giver et naturligt greb om glasset, og den lille boble løfter elegant isterningerne op som små isblokke.”

Rikke Hagens glasserie komplimenterer enhver bar med glas til cognac, likør, whiskey og long drinks.

Designet af Rikke Hagen.

Designer

Rikke Hagen

Rikke Hagen dimitterede fra Danmarks Designskole i glas og keramik i 1998. De efterfølgende 10 år ejede Rikke Hagen en unik glasworkshop, hvor hun producerede sin egen eksklusive glaskollektion.

I 2004 etablerede Rikke Hagen sit eget designstudie Copen Hagen, hvor hun udviklede sine designs. I dag fokuserer Rikke på designprocessen. Fra idé- og konceptudvikling til det færdige produkt.

”Jeg kan godt lide et dynamisk arbejdsmiljø, hvor jeg har deadlines – så arbejder jeg bedst. Jeg starter normalt med skitser og tegner simple linjer eller abstrakte tegninger, som senere udvikler sig til det endelige design. I udviklingen af et design bliver jeg inspireret af mine tegninger, fordi teknikker og materiale ofte begrænser min kreative proces. Min vision er at skabe design til hverdagen – helst med simple og legende udtryk. Godt design er når et produkt er færdigt, og du ikke ville have designet det på nogen anden måde. Det er detaljerne, der gør forskellen.”