Circus

CIRCUS

Om designet

En eksklusiv nordisk marokkopude

Inspirationen til Circus stammer fra antikke marokkopuder, hvor håndværket er i fokus, og Designer Simon Legald har leget med konstruktionen og detaljerne. Det traditionelle patchworkmønster er skiftet ud med et enkelt motiv af trekanter, der giver puffen et nutidigt udseende. Circus er en legende og på samme tid sofistikeret tilføjelse til enhver indretnings.

Simon Legald fortæller: ”Jeg kan godt lide at arbejde i dybden med selve konstruktionen af et design for at opnå den helt rigtige funktion. Circus består af to forskellige slags skum – en hård skum til puffens nedre del for at bevare formen og en blødere skum til den øverste del for at sikre en god siddekomfort”.

Designet af Simon Legald.

Designer

Simon Legald

Den danske designer Simon Legald blev uddannet fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2012. Hans arbejde består af både små og store produkter, der ofte er skabt i krydsfeltet mellem håndværk og industri. I sine design anvender Simon Legald teknikker, der er nødvendige i designet, og som er en del af udtrykket, ved at fremhæve dem visuelt frem for at skjule dem.

”Ærligheden i et design gør det forståeligt, og er med til at beskrive produktets funktionalitet. Hvis du forstår produktet, behøver det ingen forklaring. Essensen af mit design er, at det bliver brugt. Udover det funktionelle aspekt skal mit design derfor også tilfredsstille de psykologiske og æstetiske behov. Simplicitet gør et produkt troværdigt og beskriver det bedst. I mine design forsøger jeg derfor ikke at tilføje unødvendige detaljer. Simpliciteten i mit design kan findes i den måde jeg fremhæver funktionelle elementer i stedet for at skjule dem. Det giver produktet et simpelt og ærligt udtryk.”