Joseph Guerra & Sina Sohrab

Joseph Guerra & Sina Sohrab

Designer

Joseph Guerra & Sina Sohrab

Brugbarhed og æstetik går hånd i hånd i Joseph Guerra og Sina Sohrabs Bent Box, som er designet til alle hjemmets små genstande. Ideen til æskerne stammer fra traditionelle japanske magewappa bento kasser fremstillet i bøgetræ. Bent Boxs enkle, geometriske, men alligevel organiske form, som opnås ved at formpresse finér, danner et charmerende og edgy stykke design.
 
”Formen blev skabt ved reduktion; ved at udforske forskellige geometriske figurer fokuserede vi på at skabe en form, som var nyttig og let at forstå. Vores ønske er, at brugeren intuitivt integrerer æskerne i sin daglig dag og anvender dem uden at tænke over det” forklarer Joseph Guerra og Sina Sohrab.
 
Bent Box har en praktisk størrelse, hvilket gør den brugbar til mange forskellige formål. Muligheden for at stable flere æsker giver fleksibel opbevaringskapacitet og udvalget af farver giver anledning til at mikse boksene i dekorative kombinationer. Træets kurvede, formspændte silhuet giver Bent Box et indbydende udtryk, uanset om den anvendes fritstående eller stablet til et opbevaringssystem.
 
Designet af Joseph Guerra og Sina Sohrab.