Tivoli Kollektion

Konceptet

Et nyt brand

Normann Copenhagen introducerer en kollektion af designprodukter i samarbejde med Tivoli, den verdensberømte forlystelsespark placeret i hjertet af København.

Inspireret af Tivolis alsidige historie og mange facetter, såsom havens stemning, farver, mønstre, arkitektur, havekunst, design og kulturarv, er en omfattende kollektion af designprodukter, der fanger essensen af Tivoli, kommet til live.

Om Tivoli

Tivoli Haven

Tivoli Haven (eller blot Tivoli) er en forlystelsespark i København, Danmark. Tivolis grundlægger Georg Carstensen blev inspireret af parker han havde set på sine rejser til udlandet, og besluttede sig for at skabe en forlystelsespark i Danmarks hovedstad. Parken åbnede sine døre for første gang den 15. august 1843, hvilket gør den til en af verdens ældste forlystelsesparker.

De, som har besøgt Tivoli, vil kunne nikke genkende til, at haven er noget særligt. Nogen drages af fart og spænding i Tivolis forlystelser, mens andre kommer for at nyde haveanlæggene, de musikalske oplevelser, scenekunsten og det skæve sammensurium af arkitektoniske indtryk. Da forlystelseshaven åbnede for første gang i 1843, var de besøgende bjergtaget af dens eksotiske og sofistikerede udtryk. Det gjaldt også den berømte forfatter H.C. Andersen, som blev inspireret til at skrive sit legendariske eventyr Nattergalen. .

Havens sammensurium af indtryk er en evig inspirationskilde, der i Tivoli kollektionen bringes til live gennem funktionelle designprodukter. I et kærligt samspil mellem klassisk formgivning og poetisk formidling er havens glans og magi indkapslet i hvert enkelt produkt.

Designprocessen

Idéen

Normann Copenhagens designstudie gik til opgaven med besøg i haven og research i Tivolis arkiver. Herefter begyndte flere måneders kreativ proces med skitseringen, rentegning, 3D prints, før hundredvis af prototyper strømmede und på studiet for at blive kommenteret, rettet til og testet, inden den endelige kollektion kunne stå klar.

Design koncepter som lag på lag, gennemsigtighed og bevægelse er blevet brugt som dynamiske designbegreber. Et varieret materialevalg, fra skinnende metaller til varme træsorter over til bløde tekstiler og tidløs porcelæn, afspejler dybden i den overvældende kollektion. På tværs af produktgrupperne skaber formgivning, prints og farver en fælles, genkendelig DNA.

Produkterne

Magien lever videre

På tegnebrættet har Normann Copenhagen transformeret Tivolis mangfoldige stilarter, farver, mønstre og ikoner til genkendelige hverdagsprodukter. Inspirationskilden er for det meste underspillet, men en hyppig Tivoli-gæst vil genkende referencer fra haven. Eksempelvis har påfuglene, der frit spankulerer rundt i haven, dannet udgangspunkt for en serie af stilfulde knager, vægspejle og bakker i changerende blågrønne farver, mens Tivolis ikoniske trærutsjebane fra 1914 har inspireret til skåle i stål og træ.

For Normann Copenhagen var det vigtigt at indkapsle Tivoli Havens historie og unikke stemning i designprodukterne, så man kan tage den særlige Tivoli-følelse med hjem.

Tivoli kollektionen forener det bedste fra dansk kulturarv og designtraditioner, og markerer starten på et helt nyt designbrand.